Drinks til din grillaften

I dette blogindlæg vil vi skrive lidt om hvilke drinks, vi synes passer perfekt til en grillaften blandt venner og familie. Vi behandler selvfølgelig dette emne, fordi vi lige nu står på tærsklen til at gå ind i den tid på året, hvor vi tilbringer aller mest tid på terrassen og nyder solens sidste timer. Og hvorfor ikke gøre det med den rette drink i hånden? 

Lige meget hvad i vælger at smide på grillen så findes der en drink der passer perfekt til netop jeres menu. Vi vil prøve at lave et par forskellige kategorier og matche et par forskellige drinks til hver enkelt. 

Grillpølser. 

En klassiker og favorit blandt danskerne når der skal grilles, er naturligvis pølser, vi rent ud sagt lapper dem i os. Faktisk så spiser hver danskere i gennemsnit 44 pølser om året! Og alene i juli måned spiser vi 3.000 tons pølser. Det er næsten ikke til at forstå, hvis nu Peter Ingemann skulle sætte det i perspektiv, ville han nok bruge fodboldbaner som måle stok. Vi har ikke lige tallet på stående fod, men lad os sige et par stykker. 
Og når vi nu spiser grillpølser, hvilke drinks passer så til? De fleste ville nok sige øl, hvilket heller ikke er en helt skidt kombination. Og hvis nu man har været ude og spendere i nogle gode kvalitets pølser, hvorfor så ikke også matche dem op med en lækker øl. Vi ville klart gå med en frisk Indian pale ale, som snildt kan hamle op med den fede pølse. Mere specifikt ville vi gå med en IPA fra det gode Krenkerup bryggeri, der ligger på Lolland og udspringer af Krenkerup Gods. Krenkerup IPA er en ren blomsterbombe, der både indeholder karamelmaltens sødme og humlens bløde, liflige bitterhed. Eftersmagen har en grapeagtig aroma og en duft af friske, knuste druer, lidt mandarin og grapefrugt.
Hvad så hvis man ikke er den helt store øl drikker? Så kan man snildt matche en god kvalitets pølse op med et glas hvidvin, gerne en lidt frisk en af slagsen, og knapt så sød. Igen ligesom med øllen vil vi gerne have noget der kan opveje fra pølsernes fedme og salt.  

Burgere. 

Måske knapt så dansk klassisk som grillpølser, dog alligevel er danskerne ikke uvante med at smide en burger på grillen. Det er klart en af vores favoritter, fordi den er så alsidig, og den enkelte grillgæst kan nemt selv sammensætte de smage som de finder rigtige. Burgere er over de seneste 10 år faktisk steget betragteligt i popularitet blandt os danskere, hele 46% flere aftensmåltider består i dag af burgere end for 10 år siden. 
Og hvilken drink skal du så sætte på bordet til dine gæster under en gang bygselv burger? Vi ville gå med et glas rødvin, måske en dejlig let pinot noir, den er meget alsidig, dermed passer den godt til bygselv burger, hvor gæsterne ofte kreerer deres burgere noget forskelligt. Derudover kan du selvfølgelig også sætte en runde øl på bordet, vi ville vælge en hvede øl, der uden at stjæle billedet fra burgeren bringer en dejlig friskhed til menuen. 

Skalddyr 

Det sker måske knapt så tit at der bliver smidt skalddyr på grilllen i Danmark, men hos vores venner i syd sker det noget mere frekvent. Generelt får vi danskere for lidt fra havet på bordet, det gælder både fisk og skalddyr, så hvorfor ikke benytte lejligheden, og smide nogle lækre hvidløgsmarineret rejer på grillen? Vi er i hvert fald fan af det. Og hvad skal du så servere af drinks til dine gæste? Skalddyr kommer fra det brusende hav, så hvorfor ikke nyde dem sammen med noget med bobler i? Champagne vil ofte blive for tør en oplevelse til en varm sommeraften. Vi tænker mere noget i retning af en Crémant og Spumante fra hhv. Frankring og Italien, de passer begge til rejer, hummer og krabber. Et glas af en af de ovenstående, matchet med nogle skalddyr fra grillen, vil helt sikkert bringe tankerne til de mere sydlige himmelstrøj. Alternativt så kan vi anbefale vores eget product, en såkaldt wine spritzer. Vi har udviklet vores wine spritzer til at have en naturlig smag af vin, kombineret med naturlige aromaer og bobler der giver en liflig smag som passer godt til skalddyr.  

Bøf 

Der bliver ofte smidt en bøf på grillen, når der bliver inviteret på grillaften her i kongeriget. Vi forsøgte at finde nogle tal på hvor mange bøffer der faktisk bliver spist i Danmark, dog uden held. Men mon ikke der bliver spist et par stykker i løbet af året. Når du tilbereder rødt kød på grillen, så får det helt af sig selv mere smag fra den åbne ild og kul. Det giver nogle tunge smagsindtryk, som kræver en lidt mere kraftig drink i glasset. Vi vil anbefale en kraftig rødvin gerne en uden for mange år på fad, så frugten træder i karakter. Alternativt hvis du ikke er helt så tosset med rødvin, så kan du prøve en kølig rosévin, dog skal du undgå de helt søde af slagsen.   

'Afterdinner' drinks 

Når i er blevet færdige med at spise og mangler noget, at nyde til resten af jeres aften på terrassen, så vil vores helt ydmyge anbefaling være, at i skal have sat nogle af vores wine spritzer på køl. Vi synes selv vi er kommet ret godt i mål med vores oprindelige ambition om, at skabe en drink, der går perfekt til en sommeraften. Den spanske hvidvin er parret op med naturlige aromaer og lidt bobler. Prøv vores helt nye wine spritzer, med pineapple og passion fruit. Den er hverken for sød og bestemt heller ikke kedelig. Køb den her!